Foredrag med Thorkild Ellerbæk
– natur, miljø og etik
Kan naturen bære os allesammen i fremtiden?
Vi er flere og flere derude – jeg er begyndt at tvivle på, om vi skal blive ved med at have så fri adgang som det er tilfældet. Vi forvalter på mange måder ikke vores muligheder på en forsvarlig, etisk måde. Vi skal genskabe respekten for naturen, fuglene, dyrene og miljøet.
Vi bliver nødt til at forholde os til ETIK omkring vores færden og brug af naturen. Det er etik for alle naturbrugere. Er der efterhånden plads til os alle på de stadig mere og mere indskrænkede naturarealer vi har i Danmark? Kan jægere, vandrere, orienteringsløbere, mountainbikere og almindelige familier finde ud af at dele den natur vi har tilbage? Kan vi være derude på samme tid og på de samme steder, eller skal der ændres på den frie adgang, der er tradition for her i landet?
Jeg stiller en række spørgsmål omkring det stigende pres på naturen og kommer med forslag og tanker om en mere bæredygtig og naturvenlig brug af naturen.
Blandt mange brugere af naturen er kritik af hinandens opførsel ofte ilde set og skaber konflikter; især vores manglende respekt for dyr og natur medfører konflikter mellem forskellige opfattelser af hvad der rigtigt og hvad der er forkert. Jægerne skal tage stilling og forholde sig til etikken i den måde de driver jagten på.
Mountainbikerytterne har også et etisk ansvar, når de færdes i naturen og mange steder på følsomme tidspunkter forstyrrer dyrelivet. Vandrerne har altid set sig selv som de mindst skadelige, men et voldsomt stigende antal vandrere færdes i dag døgnet rundt i naturen uden gammeldags vandrer-filosofi og ornitologerne føler en fortrinsret til at nærme sig vores sårbare fugleliv uden hensyn til krænkelser af freden for især de sjældne fugle.
Den enkelte skal være parat til at tale om det. Ingen har fortrinsret, selvom mange føler de har det.
Kommunerne er gået all in på turisme i naturen. Når vi ser tiltag, der kommer fra de kommunale og statens naturforvaltere er de udelukkende baseret på ønsker om vækst; en forbrugsorienteret tankegang. Pakket ind i pæne floskler om at det er godt for borgerne at komme ud i naturen. Det handler om flere turister og flere events ude i naturen. Der er sjældent nogen stillingtagen til, om det er godt eller skidt eller om det er etisk forsvarligt overfor naturen og dyrelivet. Blot det tiltrækker turister.
Siden Corona er interessen for at komme ud i naturen steget samtidig med at vi får mindre og mindre naturarealer. Så der kommer flere og flere mennesker til mindre natur. Vores adfærd er ændret fra en stille picnic i skovkanten til længere ture ud i landskabet og ophold i længere og længere tid; overnatninger var en sjælden aktivitet for blot to årtier siden, nu er der næsten lige så mange shelterovernatninger som hotelovernatninger i Danmark. Vi skal diskutere denne udvikling seriøst og åbent samtidig med, at vi skal tage et etisk ansvar overfor dyrene og naturen.
Uanset hvilken type naturbruger vi er er det nødvendigt at tage stilling, at få mere viden og så opføre sig derefter. Dannelse og ordentlighed bør gælde for alle som færdes i naturen.
Det er helt nødvendigt, at vi genskaber respekten for naturen, dyrelivet og miljøet.
Giv naturen tilbage til jorden
Med udgangspunkt i to fortællinger om et traditionelt landbrug på 25 hektar, som blev bæredygtig og i balance med naturen på få år, samt fortællingen om en traditionel jysk plantage på 50 hektar, som på få år fik nyt liv med naturnær drift og øget biodiversitet.
Begge ejendomme har vi selv drevet og ændret med det formål, at vi ville give jorden tilbage til naturen. Der skulle være en bæredygtig drift af både landbruget og plantagen, en samtidig med det mål, at ændringerne også skulle ende i en rimelig økonomisk balance – altså ikke underskudsgivende.
På ganske få år og med omtanke og forsøg ændrede vi de eksisterende biotoper og miljøet blomstrede i bogstavelig forstand. På markerne og hegnene i landbruget og i skovbunden kom der en stor diversitet. Plantelivet ændrede sig hurtigt. Begge steder med en stærk stigning i antallet af vilde fugle og dyr.
Landskab og skov ændrede sig på blot fire år ved at gennemføre en 360 grader ændring af den traditionelle drift til drift på naturens præmisser. Fra første dag stoppede vi med gødskning og grov jordbearbejdning på markerne og skovede meget selektivt i plantagen med det formål at skabe lysindfald og selvforyngelse. Det er en metode, som kan praktiseres i alle plantager. En lille plantage på 5 hektar kan ændres på få år og en større kan ændres efter samme metode. Og vore erfaringer var at vi også kunne tjene penge selvom vi gik den naturnære vej.
I foredraget fortælles de to historier om hvor enkelt det rent faktisk er, så alle kan være med, hvis viljen er der og hvordan vi løbende måtte søge vejledning og hjælp uden om de eksisterende tilbud, som tænker meget traditionelt. Samtidig er det også en fortælling om store besparelser på de penge traditionel drift bruger på gødning, sprøjtegifte, såning og plantning.
eller ring 40867979
Skriv et svar